Alex Rasmussen fortsætter med at vinde cykelløb for Team Saxo Bank. Den danske baneverdensmester i scratch, der vandt Grand Prix Herning i søndags, vandt onsdag 1. etape af 4 Jours de Dunkerque.
På den 144 kilometer lange etape henviste han tyskeren Gerald Ciolek fra Team Milram til andenpladsen i den afsluttende massespurt. Belgieren Kevin Ista fra Cofidis blev nummer tre.
Alex Rasmussen har sammen med parløbsmakkeren Michael Mørkøv været en del i fokus siden bane-VM i marts, fordi holdejer Bjarne Riis igen og igen har presset på for, at de skulle skrue ned for cyklingen på bane.
Begge ryttere har dog også hele tiden givet udtryk for, at VM på bane i de kommende år nok bliver uden deres deltagelse, fordi de gerne vil satse 100 procent på landevejen.
I februar vandt Alex Rasmussen enkeltstarten i det spanske etapeløb Ruta del Sol. Det var hans første sejr som fuldtidsprofessionel på Team Saxo Bank.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde