Alexander Bah blev syet med fem sting: Usikker prognose
Alexander Bah kom til skade i Champions League-kampen mod Crvena Zvezda, der også er kendt som Røde Stjerne. Foto: Marko Djurica/Reuters
Alexander Bah er tvivlsom til Benficas næste kamp. I torsdags blev han kørt fra banen efter knæstempling.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det så alvorligt ud, da den danske landsholdsspiller Alexander Bah først vred sig i smerte og siden måtte køres fra banen, da han torsdag kom til skade i Benficas udekamp mod Røde Stjerne i Champions League, og det er fortsat usikkert, hvor lang en pause der venter Bah.
De første meldinger fra Portugal peger dog i retning af, at der ikke venter flere måneder på sidelinjen som først frygtet efter stemplingen på fynboens venstre knæ.
Det store og normalt velunderrettede portugisiske fodboldmedie A Bola skriver, at Bah måtte sys med fem sting efter stemplingen, men at skaden næppe er alvorlig.
Alexander Bahs deltagelse i Benficas kommende ligakamp mod Boavista på mandag betegnes som tvivlsom.
Benfica er ikke selv kommet med en opdatering på Bahs skade.
Annonce
Alexander Bah fik fuld spilletid for det danske fodboldlandshold i september i Nations League-sejrene over Schweiz og Serbien. Fodboldlandsholdet samles igen 7. oktober for at forberede sig il udekampene mod Spanien og Schweiz 12. og 15. oktober.
Inden da spiller Benfica - med eller uden danskeren - fire kampe.
Alexander Bah blev kørt væk af en golfbil efter sin skade mod Røde Stjerne. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Den tidligere Sønderjyske- og Slavia Prag-spiller missede i sidste sæson adskillige kampe for klub og landshold med en skade i foden, og senest døjede han med en muskelskade op til EM.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker