Alexander Farnerud slår ud efter sin tidligere arbejdsgiver Brøndby IF i et interview med Tipsbladet. Klubben var turbulent og uprofessionel, mener svenskeren, der i midten af januar skiftede til schweiziske Young Boys.
- Brøndby sagde til mig, at jeg måtte give afkald på min løn for januar, hvis de skulle slippe mig, og jeg orkede ikke at diskutere det, så jeg accepterede.
- Jeg synes, det var ret mærkeligt, at de stillede sådan et krav, for jeg havde jo allerede været der i halvdelen af januar. Jeg synes egentlig meget godt, det viser, hvordan tingenes tilstand i Brøndby er. Det er en meget ustabil og uprofessionel klub, siger han.
Han er heller ikke tilfreds med den pris, som Brøndby forlangte for ham. Han vil ikke fortælle, hvor mange penge det drejer sig om - blot at det i hans øjne ikke står mål med den måde, Brøndby brugte ham på.
- Havde jeg spillet hver kamp, kunne jeg forstå den pris, som de satte, men jeg sad jo på bænken i store dele af efteråret og fik kun to minutter i kampene mod Sporting i Europa League.
- Der var ingen tillid til mig, og derfor kunne jeg heller ikke forstå, hvorfor de krævede så meget for mig, siger han.
Han giver den megen uro, siden han kom til klubben, en stor del af skylden for, at opholdet aldrig blev en succes.
- Det var en turbulent tid i en klub, hvor du for eksempel aldrig anede, hvem der egentlig var sportsdirektør. Der var masser af problemer, og det påvirkede mig meget, siger Farnerud.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde