Algeriets træner: Fellaini knækkede os
Algeriets fodboldlandshold udfordrede i den grad Belgien i tirsdagens VM-kamp, som endte med en belgisk 2-1-sejr.
Belgierne sikrede sig sejren takket være en fin slutspurt med to scoringer i kampens sidste 20 minutter, hvor Belgien vendte 0-1 til 2-1.
Især indskiftningen af Manchester United-spilleren Marouane Fellaini gjorde ondt på Algeriet, mener afrikanernes træner, Vahid Halilhodzic.
- Marouane Fellaini er en af de bedste headere i Europa. Han bringer meget på grund af sin fysik, siger Halilhodzic.
Fellaini udlignede til 1-1 på netop et hovedstød.
- Han var så dominerende i luften, så mine spillere ikke kunne svare igen. Han er en ekstraordinær spiller, som kan ændre en kamp, siger Algeriets træner, der er skuffet over kampens udfald:
- Vi lod Belgien spille i anden halvleg. Vi skulle have løbet lidt mere, og vi skulle have turde spille noget mere, siger Halilhodzic.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned