All England: Kolding og Juhl vinder første kamp
Den danske mixeddouble med Mads Pieler Kolding og Kamilla Rytter Juhl var tirsdag middag de første danskere i aktion ved All England-turneringen i Birmingham.
Og de danske favoritter havde ingen problemer med at spille sig videre fra første runde i kvalifikationen. Der skal dog en sejr mere til, før danskerne er klar til hovedturneringen.
På blot 30 minutter vandt Mads Pieler Kolding og Kamilla Rytter Juhl tirsdag over hjemmebaneparret Christopher Coles og Alyssa Lim med sætcifrene 21-10, 21-18.
Mads Pieler Kolding og Kamilla Rytter Juhl stiller også op i henholdsvis herredouble og damedouble. Her er de begge direkte med i hovedturneringen.
Senere tirsdag skal de danske herresingler Emil Holst og Joachim Persson også forsøge at kvalificere sig til hovedturneringen. Holst møder finske Ville Lang, mens Persson skal op imod Misbun Ramdan Mohmed Misbun fra Malaysia.
Damesinglen Line Kjærsfeldt spiller tirsdag kvalifikation mod tyske Karin Schnasse.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker