Én sejr ud af ni mulige på udebane. Det er status for FC Midtjylland, som ikke har sat mange point ind på kontoen på fremmed græs.
FCM's cheftræner, Allan Kuhn, er langt fra tilfreds med præstationerne på udebane, og han er også meget ærgerlig over 0-3-nederlaget til FC Nordsjælland i efterårssæsonens sidste spillerunde, som betyder, FCM nu er tredjesidst i SAS Ligaen.
- Vi er ikke tilfredse med at ligge nummer 10. Men jeg føler ikke, at vi er en del af bundkampen. Vi har spillet tre decideret dårlige kampe, mens jeg har været træner for holdet. De to har været mod FC Nordsjælland, og den tredje var mod Sønderjyske, siger han.
I sidste uge tabte FC Midtjylland på udebane til FC København, men selv om det seneste indtryk er skuffende, så er optimismen i god behold hos Kuhn.
- Jeg tror på, at vi kan rykke opad i tabellen i foråret, siger Allan Kuhn, som også glæder sig over, at FCM stadig er med i pokalturneringen.
FCM's anfører, Mikkel Thygesen, er anderledes kritisk efter nederlaget.
- Det var helt forfærdeligt. Vi faldt helt fra hinanden, og jeg ved ikke, om det skyldes, at vi rent mentalt allerede var gået på juleferie, siger Mikkel Thygesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker