Det kan være en meget svær ting, at en spiller med en fortid i Brøndby skifter til ærkerivalerne FC København eller omvendt. Det ved Allan Nielsen, som har prøvet det, da han skiftede fra FCK til Brøndby i 1995.
Men den tidligere landsholdsspiller mener ikke, at det bliver noget problem for Johan Absalonsen, som spillede i Brøndby fra 2003 til 2006, og som fredag skiftede fra OB til FCK på en fri transfer.
- Nu er det selvfølgelig specielt, fordi Brøndby er hadeklubben, men den moderne tilhænger accepterer det, siger Allan Nielsen til Ekstra Bladet.
- Tilhængerne i dag er ligeglade med, hvor spillerne kommer fra, bare de vinder nogle kampe. De ved godt, at spillernes karriere er kort, og der bliver nødt til at tages nogle skridt for at udvikle og fremme en karriere, mener Allan Nielsen.
FCK-fansene var i mange år sure på Allan Nielsen, som blev mødt med Judas-tilråb og bannere med alle mulige negative overskrifter.
- Tilhængernes reaktion er jo en del af det. Det er krydderiet. Som jeg så det, så var de sure på mig, fordi jeg havde gjort mig bemærket.
- Jeg var selv utrolig glad for den modtagelse, jeg fik i Brøndby, hvor tilhængerne var med mig fra dag et. Så skulle jeg ikke kæmpe nogen kampe den vej. Og Johan Absalonsen skal bare gå ind og levere fra dag ét, så skal det nok gå, mener Allan Nielsen.
Tidligere har følgende spillere både spillet for FCK og Brøndby: Brian Laudrup, Carsten V. Jensen, Morten B. Nielsen, Mark Strudal, Peter Møller, Karim Zaza, Sebastian Sværd, Thomas Rytter og Martin Bernburg.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker