Ingen af favoritterne kommer til at mangle, når dette års Tour de France indledes i den hollandske by Rotterdam lørdag den 3. juli.
Det står klart, efter at løbsarrangørerne ASO tirsdag offentliggjorde, hvem der får de seks ekstra billetter til Touren foruden de 16 hold, der allerede var sikre på en plads.
Først og fremmest er Lance Armstrongs Team Radioshack inviteret med i løbet, nøjagtigt som et andet nyt amerikansk hold, BMC Racing, der har verdensmesteren Cadel Evans i stalden.
Og på trods af, at vinderen fra 2008, Carlos Sastre, ikke kørte særligt overbevisende sidste år, har hans Cervelo-team også fået genvalg.
Sidste års vinder, Alberto Contador, var allerede sikker på at komme med, fordi Astana i lighed med danske Team Saxo Bank allerede var garanteret en plads i løbet i kraft af den aftale, som ASO og det internationale cykelforbund indgik med hinanden i efteråret 2008.
Derimod blev der ikke plads til Martin Mortensens hollandske Vacansoleil-hold eller Skil-Shimano, der deltog sidste år uden rigtigt at gøre væsen af sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker