Allegri vil blive i Juventus efter fjerde dobbelttriumf
Massimiliano Allegri ønsker at fortsætte som træner i Juventus. Foto: Reuters/Alessandro Bianchi
Reuters/Alessandro Bianchi
Massimiliano Allegri har tænkt sig at fortsætte som træner i Juventus, hvis han ikke bliver fyret.
Juventus sikrede sig søndag sit syvende italienske mesterskab i træk.
For holdets træner, Massimiliano Allegri, var det den fjerde titel i lige så mange sæsoner hos Juventus. Hver sæson har Torino-mandskabet i øvrigt formået at vinde "the double" med triumfer i den italienske pokalturnering.
Og Allegri har ikke tænkt sig at skifte den italienske tilværelse ud.
- Hvis de ikke fyrer mig, så tror jeg, at jeg også bliver her næste år, lyder det fra Allegri efter søndagens 0-0-opgør mod Roma.
Det uafgjorte resultat var nok til at sikre Juventus sin syvende "scudetto" i træk og 34. mesterskab i alt i klubbens historie.
Allegri har blandt andet været rygtet til Arsenal, der mangler en ny manager, efter at den franske manager Arsène Wenger har sagt stop.
Men lige nu tænker Allegri kun på en fremtid hos Juventus.
- Det handler ikke om beslutninger ude i fremtiden. Det handler om at planlægge Juventus' fremtid. Når vi er færdige med at fejre, så skal vi sætte os rundt om bordet med friske hoveder.
- Når næste sæson begynder, starter vi alle med nul point, og så skal vi fortsætte med at vise, at vi er konkurrencedygtige, siger Allegri.
Med Juventus' imponerende bedrifter i hjemlandet er det kun succes på den europæiske scene, der har manglet under Allegris ledelse.
Holdet var både i Champions League-finalen i 2015 og 2017, men det er ikke lykkedes for Juventus at bringe trofæet hjem siden 1996.
Der mangler fortsat en enkelt kamp i den italienske Serie A.
Juventus har med 92 point et forspring på fire point ned til Napoli på andenpladsen, og dermed er titlen sikret.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde