Alliance-træner: Det var usandsynligt pinligt

Nørre Ørslev - Selv om det var en træningskamp, så irriterer det mig, at vi tabte. Det var usandsynligt pinligt.

Sådan sagde Alliancens cheftræner, Tom Nielsen, efter jubilæumskampen.

Han var utilfreds med næsten alle sine spilleres indsats, men gik dog mest efter de etablerede.

- De spillere, der normalt leverer, viste alt for lidt, mente cheftræneren.

Han var hverken begejstret for forsvaret eller angrebet. Offensiv-afdelingen blev kritiseret for at brænde for mange chancer. I forsvaret var der både personlige fejl og afstemningsproblemer. Hverken Martin Bohn, Mads Ibenfeldt eller Kadir Mumuni overbeviste. Om Mumuni - der kostede udligningen til 2-2 - sagde Tom Nielsen:

- Han er langt fra topformen. Det er tydeligt. Der går tre-fire uger, inden han finder det niveau, der skal til.

I anden halvleg spillede LFA kun med tre forsvarere.

- Det bliver både første og sidste gang, vi kommer til at se det. Jeg gjorde det, fordi det passede med spillerne, og fordi jeg troede, vi kunne komme op at lægge et højere tryk, forklarede han.

Tom Nielsen fandt dog også lyspunkter i træningskampen. Lasse Holmgaard var med for første gang, og han leverede en god indsats.

- Han er god type at have på banen. Han råber og dirigerer, tager ansvar, sagde Tom Nielsen, som erkender, at holdet p.t. savner en defensiv-dirigent.

I foråret var det Münsberg. Hvem skal det være nu?

- Det er et af de spørgsmål, der savner svar. Det får vi se senere, svarede han.

Tom Nielsen havde ros til Mikkel Jensen for hans offensive bidrag.

- Jeg er tilfreds. Det er kun min anden dag i klubben, og jeg synes, det gik ok. Jeg fik taget nogle gode ryk, sagde den teknisk-dygtige fløj, der er hentet i Brøndby.

Nicklas Paulsen udgik med en skade. Det samme gjorde Kim Olsen fra det udvalgte hold. I Paulsens tilfælde var der tale om et slag over anklen. Det er formentlig ikke alvorligt. I Olsens tilfælde var der mere usikkerhed




Lolland-Falster Alliancens cheftræner Tom Nielsen var bestemt ikke tilfreds med sit mandskab.

Offentliggjort Sidst opdateret