Det var en kæmpe skuffelse for Lolland-Falster Alliancen, da “bjørnene” sidste år og forrige år blev forbigået ved tildelingen af ungdomslicenser.
Tilsvarende højt var jubelråbet, da konvolutten med DBU’s logo i går blev sprættet op, og brevet med tilsagnet kom til syne: Alliancen har fået den ønskede B-licens.
Med licensen følger en plads i såvel U/19-divisionen som U/17-divisionen samt det økonomiske tilskud på 125.000 kroner til talentudviklingen.
- Det er en blåstempling af hele vores strategi, og det er vi uhyre stolte af. Det viser, at vi er på rette vej, siger Jesper Tollefsen og Morten Jensen, henholdsvis manager og direktør i Alliancen.
Ungdomslicenserne bliver givet på baggrund af omfattende ansøgninger, som DBU bedømmer udfra fire overordnede emner: Struktur og organisation, kvalitet og kompetencer, infrastruktur og faciliteter samt sportslig vurdering.
31 af de 36 klubber, der søgte i år, er blevet tildelt ungdomslicens for den komende sæson. Ni klubber har fået A+ licens, 11 A-licens og 11 B-licens.
Alliancen er en af blot syv 2. divisionsklubber, der har fået licens. Og nok så bemærkelsesværdigt står fire 1. divisionsklubber uden licens - Fredericia, FC Vestsjælland, Skive og Brabrand.
- Det betyder alt. Vi har jo slået os op på, at vi vil talentudviklingen 100 procent og på sigt vil udvikle os til hele regionens flagskib via talentarbejdet. Og dér betyder det ganske enkelt alverden, at DBU anerkender og blåstempler vores arbejde, siger Jesper Tollefsen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker