Alliancen pudser sine angrebsvåben

 “Bjørnebanden” viste gode offensive takter, da de i midtugen slog Lyngbys talentfulde U/19-ligahold med 5-2.

Og det glæder træneren ekstra meget, fordi Alliancen netop har fokus på offensiven i øjeblikket.
- Vi arbejder på at udvide vores angrebsmæssige repertoire - både med hensyn til vores presspil og omstilling og vores etableret angrebsspil, siger cheftræner Jesper Tollefsen.

I eftermiddag håber han at se flere af de lovende glimt, som holdet viste mod Lyngby i onsdags. Men forventningerne svækkes en anelse af skadessituationen. Mads Jensen, Philip Olsen og Anders Vest Hansen er alle tre tvivlsomme med knæproblemer.

Træningskampen mod HIK fløjtes i gang klokken 11:30 på kunststofbanen ved Maglegårdsskolen i Hellerup.

Foto: PANDURO JENS

Lolland-Falster Alliancen spiller i dag træningskamp ude mod HIK, hvis vejrguderne tillader det.

Offentliggjort Sidst opdateret