Alliancen sled sig til point i Kolding

Alliancen kom på hårdt arbejde søndag eftermiddag ude mod Kolding. Værterne - der har et mål om top 5 - lå på sidstepladsen før kampen og havde desperat behov for point. Østjyderne lagde pres på Alliancen fra kampens start og kom til en lang række chancer i løbet af kampen.

Men "bjørnene" kæmpede hårdt for føden, og det blev belønnet. Især Clement Kafwafwa leverede en stor indsats i det hårdt arbejdende forsvar.

20 minutter før tid kom Alliancen i front - stik mod spil og chancer. Martin "Junior" Christensen snød forsvareren Nick Andersen i et kontrastød. Det lignede sejren for Alliancen, men et minut før tid udlignede førnævnte Nick Andersen på et hovedstød. Han blev smidt frem i boksen til slut.

Set over hele kampen skal Alliancen være tilfredse med det ene point. Når det selvudnævnte jyske tophold får spillet på gled, kommer mange hold formentlig til at lægge point i Kolding.

Med det ene point bevarede Alliancen niendepladsen i 1. division.




Lolland-Falster Alliancen leverede søndag eftermiddag en kæmpe bjørne-indsats i Kolding og fik et point med derfra. Alliancen spillede 1-1 mod Kolding FC

Offentliggjort Sidst opdateret