Alliancen vandt også den anden træningskamp

Et reservespækket mandskab fra Lolland-Falster Alliancen sejrede også i årets anden træningskamp, da "bjørnebanden" vandt 5-2 på udebane over 2. divisionsholdet Værløse.  
Gæsterne, der var uden profuiler som Christian Emil Petersen, Brian "Trix" Nielsen, Mads Jensen, Rubinco Lozanovski, Andreas Bak, Lasse Holmgaard og Mikkel Jensen samt nytiltrådte Igor Vujanovic, oplevede noget af en koldstart på kunststofbanen i Værløse og kom bagud 0-2 i løbet af otte minutter.
 
Inden pausen havde favoritternme dog fundet fodfæste igen og var foran 3-2 på scoringer af Martin "Junior" Christensen (2) og Martin Lohse. Efter pausen øgede Claes Jørgensen og Søren Frandsen til slutresultatet 5-2.
 
Midtbanetrioen anført af en velspillende Kenneth Jørgensen var de mest fremtrædende hos Alliancen, der spiller igen på lørdag hjemme mod Holbæk.
 
Læs mere i Folketidendes sportstillæg mandag.




"Bjørnebanden" overvandt chokstart og vendte 0-2 til 5-2 over 2. divisionsholdet Værløse.

Offentliggjort Sidst opdateret