Alliancens direktør er stoppet
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Arkivfoto: Anders Knudsen
I knap syv år har Morten Jensen om nogen været Mr. Alliancen. Som direktør for “bjørnene“ har han lagt et stort engagement for dagen og kæmpet klubbens sag i alle sammenhænge.
Men nu er det slut. I hvert fald som direktør.
Morten Jensen har fået et fuldtidsjob som assurandør i GF Forsikring i Sakskøbing, og han bliver efter planen leder af afdelingen på Lolland-Falster, når den nuværende leder, Ove Christiansen, går på pension.
Det betyder, at han frem over blot kan varetage en rådgivende funktion i Alliancen i sin fritid.
- Jeg vil altid brænde for Alliancen og fodbolden på Lolland-Falster, og jeg vil selvfølgelig gøre, hvad jeg kan for at hjælpe via det netværk og den know-how, jeg har oparbejdet. Men der skal ikke herske tvivl om, at mit job kommer i første række, og mit engagement i LFA kan kun blive i det omfang, tiden tillader det, forklarer Morten Jensen, som arbejdede 13 år i forsikringsbranchen, før han i 2004 blev fuldtidsansat i Alliancen.
Med direktørens exit bliver mere ansvar lagt over på de øvrige skuldre i Alliancens organisation.
Cheftræner og manager Jesper Tollefsen står med det sportslige ansvar sammen med Niels Sørensen, der er klubbens uddannelsesansvarlige og derfor også tager sig af sportscollegedelen.
Sales manager Carsten Pedersen bærer størstedelen af ansvaret for sponsorarbejdet. Henning Huge tager sig af regnskaberne, mens Jane Thorslund fortsat løser diverse opgaver som sekretær.
Alliancen agter ikke at udpege en ny direktør.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde