Efter to og et halvt år i Lolland-Falster Alliancen forlader kaptajnen Lasse Holmgaard "bjørnebanden".
Anførerens nuværende kontrakt udløber om få dage, og bornholmeren fik for nylig tilbudt en forlængelse, der indebar, at han skulle være spillende assistenttræner og samtidig tilknyttet byens sportscollege.
Men 28-årige Lasse Holmgaard sagde nej tak og begynder i stedet efter sommerferien i et nyt job som spillende cheftræner i barndomsklubben Nexø, der netop er rykket op i Danmarksserien.
- Det var en vanskelig beslutning, for jeg var klart fristet af det spændende tilbud fra Alliancen, siger Lasse Holmgaard til Folketidende.
- Men, der venter også en spændende udfordring på Bornholm, og her har jeg chancen for at komme til at stå på egne ben med et spændende projekt, siger Alliance-kaptajnen.
Det er Lasse Holmgaards storebror, Flemming Holmgaard, der via en førsteplads i Københavnsserien har ført Nexø til oprykning.
- Jeg ser tilbage på tiden i Alliancen som noget positivt på godt og ondt og ville godt være blevet i klubben uanset om de var i 1. eller 2. division, siger Lasse Holmgaard.
- Men det er svært at forudse, hvilken retning klubben er på vej i, og det passer i hvert fald ikke til mit temperement, at nogle af spillerne tilsyneladende ikke har så højt et ambitionsniveau, siger den afgående Alliance-anfører.
Torben Mølgaard
tm@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned