Alliancens træner erkender nedrykning

Selvfølgelig hænger trænere altid med mulen, når deres hold taber. Men Jesper Tollefsen var mere end bare ærgerlig i Roskilde. Han var irriteret, skuffet og frustreret over sit holds præstation.

- Vi underpræsterer voldsomt i første halvleg. Jeg synes heller ikke, at Roskilde spiller godt, men det er jo ikke min sag at bekymre mig om, sagde Jesper Tollefsen og fastslog:
- Vi bliver nødt til at diskutere vores indsats i de nærmeste dage, for det vi leverer i dag, er helt uforståeligt - og så i en kamp, der er så vigtig for os.

Nederlaget får samtidig Alliance-træneren at erkende, at nedrykningen reelt er uundgåelig.
- Præstationen og nederlaget gør jo, at det vil være løgn at påstå, at den kan hedde 1. division efter sommerferien. Det, tror jeg ikke, at der er nogen, der kan tro på, lød det fra Jesper Tollefsen.




Jesper Tollefsen mener, at fokus nu skal være at slutte med nogle gode præstationer.

Offentliggjort Sidst opdateret