Lolland-Falster Alliancen skal have ny cheftræner.
Jesper Tollefsen har gjort brug af en klausul i sin kontrakt og meddelt klubben, at han stopper med udgangen af denne sæson. Kontrakten løb ellers til sommeren 2012, men manageren vil forsøge sig i en ny klub efter to og et halvt år i Alliancen.
- Det er flere faktorer, der gør det. Jeg synes, det til tider har været en hård omgang. Der er mange ting, der lander på dit bord som cheftræner, og når du så tilmed er manager bliver det ikke færre, begrunder Jesper Tollefsen og forklarer, at han i perioder har savnet opbakning fra oplandet til projektet.
- Talentudviklingen har jeg jo utrolig gerne villet styrke - skabe nogle rammer for den og skabe et mere elitært miljø omkring den. Det har der været stor opbakning til i Alliancen, men jeg har til gengæld savnet det fælles fodslag fra det øvrige fodboldmiljø i landsdelen, siger den afgående Alliance-manager.
Aarhusianeren skal nu ud at finde et nyt trænerjob. Men han indleder ikke jagten på bar bund. Tværtimod har han allerede en idé om, hvad der venter.
- Der kommer jo altid nogle løbende forespørgsler og følere i den her branche. Det er langt fra det samme som at have en kontrakt liggende klar foran sig. Men jeg har da en tro på, at jeg nok skal finde et nyt trænerjob til sommer, afslører Tollefsen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie