Alonso fejrer sejr: Første skridt i VM-kapløbet
Fernando Alonso kravlede lidt op i VM-stillingen i Formel 1, efter han søndag vandt det kinesiske grand prix, og tankerne er allerede rettet mod VM-trofæet.
- Det føles godt, og det er længe siden med min sejr her for otte år siden.
- Dette er en god belønning til holdet efter skuffelsen i Malaysia. Lad os håbe, at dette er begyndelsen på mesterskabet, og vi skal bare fortsætte på denne måde, siger Fernando Alonso.
Spanieren ligger nummer tre i VM-stillingen med 43 point. Sebastian Vettel fører med 52 point, mens Kimi Räikkönen er nummer to med 49 point.
Det hele kunne imidlertid se endnu bedre ud for Fernando Alonso, som var ramt af uheld i sæsonens andet grand prix i Malaysia, hvor han udgik i begyndelsen af løbet.
Den 31-årige spanier blev nummer to i det første grand prix i Australien. Men i Shanghai lykkedes det så at tage sejren.
- Det var svært at forstå dette løb. Det var ikke nemt. Det er altid farligt, når man overhaler, siger Fernando Alonso.
Alonso var dog ikke under noget pres overhovedet på de sidste mange omgange, hvor han kørte alene i front.
Spanieren blev sidste år samlet nummer to, kun tre point efter vinderen Sebastian Vettel.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned