Alonso tager pole position på Silverstone
Ferrari-køreren Fernando Alonso fik lørdag et godt afsæt til at udbygge føringen i VM-stillingen i Formel 1.
Spanieren var hurtigst i den regnfyldte kvalifikation på Silverstone-banen i England, hvor Det Britiske Grand Prix bliver kørt søndag.
Alonso har vundet løbet to gange før, senest sidste år.
Australieren Mark Webber i Red Bull blev nummer to, mens den tyske veteran Michael Schumacher snuppede tredjepladsen i sin Mercedes.
Den forsvarende verdensmester, tyske Sebastian Vettel (Red Bull), måtte nøjes med fjerdepladsen.
Helt galt gik det for de britiske topkørere i McLaren-Mercedes, ikke mindst Jenson Button.
Den tidligere verdensmester røg ud allerede i første kvalifikationsrunde og må således indlede løbet fra en startplads som nummer 18.
Også den anden McLaren-Mercedes-kører, briten Lewis Hamilton, skuffede med en placering som nummer otte.
Årets Formel 1-sæson har hidtil vist sig fra sin mest uforudsigelige side.
Efter otte løb er Fernando Alonso den eneste kører, der har vundet to løb i sæsonen.
Spanieren topper VM-stillingen med 111 point, mens Mark Webber har 91 point.
Herefter følger Lewis Hamilton med 88 point og Sebastian Vettel med 85 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker