Kraftig regn drillede søndag Formel 1-kørerne i sæsonens tredjesidste grand prix-løb, men Ferraris Fernando Alonso blev på sporet og sikrede sig sejren i det første løb på sydkoreansk jord.
McLarens Lewis Hamilton og Ferraris Felipe Massa sluttede som henholdsvis nummer to og tre.
Det lignede ellers længe en sejr til Red Bull-stjernen Sebastian Vettel, der lå i front under hele løbet. Men en motorskade satte kort før mål en stopper for tyskerens triumf. Også holdkammeraten Mark Webber, der inden dagens løb lå på førstepladsen i VM-stillingen, udgik af løbet, da han kørte af den regnvåde bane og ligeledes måtte udgå af løbet.
Dermed blev løbet en helt stor skuffelse for Red Bull-holdet, og søndagens sejr til Fernando Alonso betyder, at han nu med to løb tilbage og 231 point indtager førstepladsen i VM-stillingen.
Alonso har 11 point ned til Red Bulls Mark Webber og 21 ned til vinderen fra 2008, Lewis Hamilton fra McLaren.
Kraftig regn er siden lørdag styrtet ned over den nybyggede bane i Yeongam i Sydkorea, og arrangørerne valgte derfor at starte løbet med en sikkerhedsbil, der skulle køre foran alle kørerne.
Kørerne nåede dog i første omgang kun at gøre tre runder, inden arrangørerne fandt det røde flag frem og stoppede løbet. Efter en lille times tid blev løbet genoptaget, og det blev gennemført trods de vanskelige forhold.
Det er første gang, at der holdes et Formel 1-løb i Sydkorea.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde