Alpine konkurrencer er aflyst og vindere er kåret
Vincent Kriechmayr vandt sin første disciplintitel uden at komme i aktion i sidste løb. Foto: Marco Trovati/Ritzau Scanpix
Marco Trovati/Ritzau Scanpix
Fartdisciplinerne i schweiziske Lenzerheide kan ikke afvikles, og dermed er World Cup-titlerne fordelt.
World Cup-konkurrencerne i de alpine skidiscipliner super-G og styrtløb er blevet afsluttet med lidt af et antiklimaks.
På grund af tåge kunne de sidste løb ikke afvikles i schweiziske Lenzerheide onsdag og torsdag, og dermed er vinderne fundet.
Det meddeler Det Internationale Skiforbund på sin hjemmeside.
Rækkefølgen er den samme, der gjaldt efter den seneste World Cup-afdeling i Saalbach-Hinterglemm.
Dermed sikrede østrigeren Vincent Kriechmayr sig herrernes disciplintitel i super-G uden konkurrence.
Efter det seneste løb havde schweizeren Marco Odermatt ellers bragt en smule spænding tilbage med en sejr, men den udebliver altså.
Det er første World Cup-titel for Kriechmayr, der for nylig vandt guld i de to fartdiscipliner ved VM.
Lara Gut-Behrami fra Schweiz havde allerede sikret sig super-G-titlen hos kvinderne før det aflyste løb.
Onsdag blev titlerne i styrtløb fordelt, og her løb schweizeren Beat Feuz og italieneren Sofia Goggia med titlerne for henholdsvis mænd og kvinder.
Der resterer fortsat konkurrencer i slalom og storslalom, før sæsonen er slut.
De aflyste konkurrencer betyder dog, at franskmanden Alexis Pinturault er tæt på en samlet sejr på tværs af discipliner hos herrerne. Det samme gælder slovakiske Petra Vlhová i kvindernes samlede stilling.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker