Præcis et år før åbningsceremonien for OL i London markerer man i den engelske hovedstad, at den største sportsbegivenhed i verden er rykket tættere på.
Ved et stort show onsdag aften indvies den olympiske svømmearena ved, at udspringeren Tom Daley tager det første hop i de nye bassiner.
Samtidig klapper medlemmerne af den lokale organisationskomité hinanden på skuldrene over, at alt indtil videre er kørt på skinner, og at tidsplanen holder.
- At have alle permanente arenaer færdige på et tidspunkt, hvor der fortsat er et år tilbage, til legene begynder, er en stor præstation. Det er et tegn på, at vi er på vej til at levere et spektakulært show i 2012, siger byens borgmester Boris Johnson.
Også præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité, belgieren Jacques Rogge, har store forventninger til de engelske værter.
Han holder en tale for Londons borgere ved en ceremoni på Trafalgar Square i byens centrum, der begynder præcis klokken 20.12.
Der er allerede solgt mere end 3,5 millioner billetter, og 250.000 mennesker har søgt om at blive blandt de 70.000 frivillige, der skal få arrangementet til at glide.
Det er tredje gang, at London er vært for et OL efter legene i 1908 og 1948. Byen blev allerede udpeget som vært i 2005 i konkurrence med Moskva, New York, Madrid og Paris.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker