- Alt i Sydafrika handler om VM

Af Anders Sørensen, Edenvale, Johannesburg Sydafrika.

Vi ankom sent lørdag aften, søndag morgen (var fremme ved vores udlejer kl. 01.00).

ALT er fodbold VM hernede, der findes ikke en butik med respekt for sig selv, der ikke har alle landenes flag hængende på butiksfacaden. Stort set samtlige biler kører rundt med et flag på taget af deres bil, for at vise hvilket land man holder med. Det siger sig selv at de fleste biler er med Sydafrikanske flag, og vi har endnu ikke se danske flag på bilerne.

Dagen i dag (søndag d. 13. juni) startede med at vi blev mødt af 2 x "godmorgen" ved morgenbordet!

Verden er lille, vi bor et sted vi selv har fundet, de har plads til seks gæster og fire af os er fra Danmark. Thorkild og Søren (far og søn) fra Jylland har fundet samme sted som os, hvad er chancen?

Efter morgenmaden skulle vi hente vores billetter til de fem første kampe i lufthavnen, hvor FIFA har deres hovedkontor under VM. Søren og Thorkild der er ankommet en dag før os, kunne fortælle at det også var muligt at hente billetterne i et nærliggende storcenter, og da de har lejet en bil, ville de gerne fragte os derhen. Samtidig kunne de fortælle at de skulle på en guidet tur til Soweto i dag, og om vi ville med. Vi tog kontakt til guidefirmaet og fik booket os ind på samme tur.

Vi fik hentet vores billetter med succes og fortsatte til et hotel hvor vi skulle afhentes af guiderne.
Her ender vi med at få den måske mest syrede oplevelse vi ender med at få på turen.

Vi ankommer til hotellet og gitterporten er åben, men der holder en bus og spærrer næsten for hele indgangen, da vi er tidspresset sniger vi os forbi bussen og får parkeret bilen. Området er yderst bevogtet, bla. to politibiler med otte vagter til en lille P-plads der er afspærret, vi syntes det virker underligt, men stiger ud og spørger en af betjentene til råds, og han guider os ud på en gåtur rundt om hotellet! På en anden p-plads foran hotellet venter vores guider (tre mand i en mini bus) og er klar til at tage os med på tur. Da vi alle fire skal en tur på det lille hus inden turen, går vi ind på hotellet og låner toilettet i receptionen.

1. oplevelse der gav smil på læben:

I kummen var der et mål og en lille bold som man (som mand) kunne morer sig med at lave mål, mens man forettede sin nødtørft.

2. oplevelse der stadig er uvirkelig:

Da jeg går ud af toillettet støder jeg nærmest ind i en mand iført en gul og grøn træningsdragt, syntes jeg har set ham før, men kan ikke lige huske hvor, indtil Søren grinende siger, det var sgu da Sydafrikas landstræner (Carlos A. Parreira), og ja det var det!
Jeg stod i dag en meter fra Sydafrikas landstræner ved et kæmpe tilfælde!
Desværre kom der en vagt og bad os om at stoppe vores fortagende da vi ville tage billeder.

Turen gik nu mod Soweto. Soweto er det fattigste område i Johannesburg, bla. her Mandela og Tutu er opvokset. Det mest usle af de fattige områder, er steder man ikke bør færdes efter mørkets frembrud. Der er hverken vand eller elektricitet i "husene".
Vi besøgte bla. et 15 kvm "stort" blikskur, hvori der boede 2 voksne og 3 børn!
Eneste varmekilde var parafin og olielamper....

Derudover så vi monomenter for deres forfatning, Winni Mandelas nuværende hjem, Mandelas fødehjem, Desmond Tutus fødehjem. Mandela og Tutu boede på samme vej, den eneste vej i verden hvor der har boet to nobelprismodtagere!

Vi så også det berømte hjørne hvor 13 årige Hector Peteirson i 1976 blev skudt og dræbt i en kamp mellem politiet og unge studerende, han er i dag en folkehelt da han bel det første dødsoffer i Apartheitkampen.

Da vi kommer retur til hotellet hvor vi blev hentet, kan vi se at der på hotelvæggen står:

Home of Bafana Bafana!

Så den bus vi sneg os forbi da vi ankom, var intet mindre end Sydafrikas spillerbus!

Foto: Anders Sørensen inden afrejsen til Sydafrika.

Anders Sørensen fra Nykøbing rejste lørdag til Sydafrika. Han har sende denne første beretning hjem.

Offentliggjort Sidst opdateret