Althea Reinhardt indberettet for usportslig opførsel
Målmand Althea Reinhardt kunne efter kampen ikke nikke genkendede til det billede, som dommer Henrik Mortensen tegnede af episoden, som han har indberettet hende for. (arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Målmanden fra Odense Håndbold var uenig med dommerne i kampen mod Ajax København, nu bliver hun indberettet.
Den danske landsholdsmålmand, der til dagligt spiller for Odense Håndbold, Althea Reinhardt kan se frem til en indberetning for at have opført sig usportsligt i onsdagens ligakamp mod Ajax København.
Det fortalte den ene af kampens to dommere Henrik Mortensen til Fyens Stiftstidende umiddelbart efter kampen.
- Althea Reinhardt var usportslig over for os til sidst i kampen. Jeg vil ikke stå her og fortælle, hvad hun har sagt - det synes jeg, at hun selv skal.
- Jeg kan bare sige, at det er groft usportsligt, og det er derfor, at vi er nødt til at indberette hende, sagde han.
Ifølge avisen opstod der uenigheder mellem Reinhardt og Henrik Mortensen i de sidste sekunder af kampen, som Odense Håndbold overraskende tabte 27-28, da dommeren dømte et straffekast til københavnerne.
Efter kampen gav landsholdsmålmanden udtryk for, at hun ikke kunne genkende dommerens udlægning af episoden.
- Pulsen gik højt, og det var meget urutineret af mig. Men jeg syntes også, at hans reaktion var ekstrem voldsom, og jeg følte ikke, at det var fair, han stod og råbte ad mig, da jeg ikke havde råbt selv.
- Han stod truende og råbte mig decideret ind i hovedet, og det syntes jeg ikke var i orden, sagde Althea Reinhardt til Fyens Stiftstidende.
Odense førte med syv mål ved pausen mod Ajax København, men tabte alligevel foran eget publikum 27-28 til ligaens nummer ti.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker