- Altid ærgerlig over et nederlag uanset modstanderens niveau
28-09-2023 Foto: Ingrid Riis. Nykøbing FC - AGF
Ingrid Riis
Claus Jensen måtte dog erkende, at Nykøbing FC tabte til en bedre modstander.
NYKØBING: Nykøbing FC tabte for anden gang i denne sæson på hjemmebane, da Esbjerg helt fortjent vandt med 3-0 efter 2-0 ved pausen.
Vestjyderne var bedre i alle spillets facer, og sejren kunne der ingenlunde pilles ved. Men NFC-træner Claus Jensen var alligevel skuffet efter kampen.
- Man er altid skuffet når man taber fodboldkampe. Uanset hvem man spiller i mod. Ingen tvivl om at Esbjerg er et rigtigt dygtigt hold, som har nogle ekstremt farlige spillere oppe i front, men alligevel er jeg ærgerlig over, at vi ikke kan yde dem mere modstand end vi gør, lød det fra Claus Jensen, der forsøgte at gå frem og presse modstanderen fra start, og det gav måske en smule bagslag.
- Jeg synes vi som hold er et sted, hvor vi godt kunne tillade os det, og kommer også frem til de muligheder, som jeg havde håbet på, men den sidste bold og skarphed inde i feltet var der desværre ikke, og så er de dygtige til at straffe os i den anden ende. Der var plads til at spille på deres banehalvdel, men vi udnytter det ikke, sagde Claus Jensen efter kampen.
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker