Alvorlig knæskade holder Randers-spiller ude i halvt år
Edgar Babayan blev skadet søndag, da Randers mødte AGF. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Edgar Babayan er ude i mindst et halvt år, efter at han pådrog sig en knæskade mod AGF og nu skal opereres.
Randers' superligamandskab må i mindst et halvt år se bort fra midtbanespilleren Edgar Babayan.
Armeneren blev skadet i søndagens superligakamp mod AGF, og mandag kom den nedslående prognose.
- Edgar har revet senen under knæskallen over, og nu venter der ham en operation i morgen (tirsdag, red.) og herefter et længere genoptræningsforløb, hvor han er ude i minimum seks måneder, oplyser Randers FC på det sociale medie X.
27-årige Babayan har haft svært ved at spille sig til en plads blandt de startende hos Randers, men søndag var han altså en af træner Rasmus Bertelsens 11 foretrukne.
Babayan blev skiftet ud kort efter pausen i kampen, der sluttede 1-1.
Med det uafgjorte resultat ligger Randers nummer ni med ni point.
Babayan har tidligere spillet for Hobro, hvor han var en ganske flittig målscorer og assistmager.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker