Amalie Dideriksen skal forsvare føring i tysk omniumløb
Amalie Dideriksen viser god form på banen i Berlin, hvor hun har lagt sig i spidsen inden finaledagen i omnium. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Nanna Navntoft
Polfoto/Nanna Navntoft
Den danske landevejsverdensmester Amalie Dideriksen har lagt sig i spidsen af omniumløbet i Berlin.
Den danske cykelrytter Amalie Dideriksen er på vej til at få en glimrende indledning på banecyklingsæsonen.
I Berlin køres der i disse dage omniumløb for kvinder, og den danske landevejsverdensmester har lagt sig i spidsen halvvejs gennem konkurrencen, der består af seks forskellige løb.
20-årige Dideriksen, som blev nummer fem i disciplinen ved OL i Rio, blev nummer tre i pointløbet, hvorefter hun vandt udskilningsløbet.
I scratchløbet blev danskeren nummer ti, og det betyder, at hun fører den samlede stilling med to point ned til briten Katie Archibald på andenpladsen.
På finaledagen i Berlin køres de tre resterende løb, som er individuelt forfølgelsesløb, tidskørsel og flyvende omgang.
I Berlin kører mændene seksdagesløb, og her dufter det ikke af dansk sejr inden finaledagen.
Både parret Marc Hester og Jesper Mørkøv samt duoen Alex Rasmussen og Casper Pedersen er placeret uden for top-5 inden sidstedagen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde