FC Nordsjælland cementerede søndag holdets andenplads i Superligaen med en 2-0-hjemmesejr over Sønderjyske.
Netop andenpladsen giver adgang til Champions League-kvalifikationen, mens mesterskabet - og her er FCN kun fire point efter FC København - giver direkte adgang til selve Champions League-gruppespillet.
Forsvarsspiller Michael Parkhurst siger følgende om emnet til eb. dk:
- Ingen ved, hvor langt vi kan nå, for vi har jo ikke været i den situation før. Men jo længere tid vi ligger deroppe, jo større bliver ambitionerne da.
- Og så er det en hel del sjovere end at kæmpe for at undgå nedrykning.
Amerikaneren kunne se Mikkel Beckmann score begge mål i søndagens kamp, som ifølge Parkhurst var endnu et bevis på, hvor dygtig træner Kasper Hjulmand er til at sætte FCN op til kamp.
- Der er en fantastisk atmosfære i truppen, alle kender deres roller, og så har Kasper sat os godt op rent taktisk.
- Alle arbejder defensivt, og mange ting foregår helt automatisk ude på banen, siger Parkhurst.
Han har netop forlænget sin kontrakt med FCN, så aftalen mellem parterne løber frem til udgangen af 2012.
- Egentlig så jeg ikke mig selv i Danmark i mere end tre år, men nu ved jeg da snart ikke. Hvis vi skal spille Champions League næste år, så bliver jeg, siger Parkhurst.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde