Amerikaner giver Djokovic kamp til stregen i semifinale
Novak Djokovic er klar til finalen i ATP Finals. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters
Novak Djokovic vandt i to sæt over Taylor Fritz, men begge sæt var utrolig tætte og blev afgjort i tiebreak.
Novak Djokovic er finaleklar i Torino.
Lørdag eftermiddag nedlagde han amerikanske Taylor Fritz med 7-6, 7-6 i semifinalen ved ATP Finals.
Som cifrene antyder var der tale om en meget tæt semifinale, som sagtens kunne være endt i tre sæt.
Taylor Fritz var således foran med et servegennembrud langt inde i andet sæt, men Novak Djokovic slog sig tilbage i kampen og vandt den afgørende tiebreak.
Dermed bekræfter Novak Djokovic igen, at han er i forrygende form ved sæsonfinalen i Italien.
På vej mod finalen har han gjort det af med Stefanos Tsitsipas, Andrey Rublev og Daniil Medvedev. Kun sidstnævnte formåede at vinde et sæt over serberen.
Novak Djokovic er på lidt af et revanchetogt, efter at han for nogle uger siden blev slået af Holger Rune i finalen ved Paris Masters.
I finalen i Torino skal serberen møde enten Casper Ruud fra Norge eller Andrey Rublev fra Rusland. De to spiller om finalebilletten lørdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde