Amerikaner snupper VM-guld foran 20-årig overraskelse
Noah Lyles snuppede guldet, mens der skulle tusindedele til at skille de følgende tre sprintere fra hinanden i VM-finalen. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
Noah Lyles blev verdensmester på herrernes 100 meter foran 20-årige Letsile Tebogo fra Botswana.
Noah Lyles vandt søndag herrernes 100 meter-finale ved VM i Budapest i tiden 9,83 sekunder.
Det var den 26-årige amerikaners første store medalje på distancen, efter at han tidligere har vundet VM-guld på 200 meter i både 2019 og 2022.
På andenpladsen kom overraskende 20-årige Letsile Tebogo fra Botswana, der har vist meget lovende takter de senere år, men stod i sin første store finale.
9,88 sekunder lød Tebogos tid på, og det var det samme som de to følgende sprintere. Briten Zharnel Hughes tog på tusindedelene bronze foran jamaicanske Oblique Seville.
100 meter-finalen var uden både den regerende verdensmester, amerikansk Fred Kerley, og den regerende olympiske mester, italienske Marcell Jacobs.
Begge kiksede i semifinalerne.
I herrernes hammerkast vandt den 21-årige canadier Ethan Katzberg overraskende med et kast på 81,25 meter, selv om han langt fra var blandt forhåndsfavoritterne inden mesterskaberne.
Søndag bød også herrerens finale i 10.000 meter, og her snuppede 26-årige Joshua Cheptegei fra Uganda efter et veldisponeret løb for tredje gang i træk VM-guld. Vindertiden blev 27 minutter og 51,42 sekunder.
Kenyanske Daniel Simiu Ebenyo tog sølv, mens etiopiske Selemon Barega fik bronze.
Endeligt skrev 33-årige Ivana Vuleta historie, da hun med et spring på 7,14 meter vandt længdespringskonkurrence og blev den første serbiske guldvinder ved VM nogensinde.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker