Amerikaner sprinter sig til førertrøje i Paris-Nice
Den amerikanske cykelrytter Andrew Talansky sikrede sig onsdag en fornem sejr på 3. etape og kørte sig i front af Paris-Nice.
Talansky, der kører for Garmin-Sharp, kom kort før målstregen i Brioude af sted med en lille gruppe ryttere og vandt forholdsvis nemt den afsluttende spurt.
Danske Mads Christensen fra Team Saxo-Tinkoff var med til at præge onsdagens etape, da han var med i et langt udbrud. Desværre blev Christensen og en lille gruppe lykkeriddere opslugt af feltet med 22 kilometer til målstregen.
Jagten på udbryderne var dog ikke uden konsekvenser for flere af løbets store stjerner. Førertrøjen Elia Viviani (Cannondale) kunne ikke følge med og måtte slippe. Med et tidstab på omkring to minutter er Viviani nu langt tilbage i feltet.
Paris-Nice består af syv etaper og slutter på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker