Amerikaner tager VM-guld i længdespring efter gyser
Brittney Reese er verdensmester i længdespring for fjerde gang. Foto: /ritzau/AP/Matthias Schrader
/ritzau/AP/Matthias Schrader
Brittney Reese er for fjerde gang verdensmester i længdespring, efter at hun sprang 7,02 meter i London.
Kvindernes længdespring ved VM i atletik blev en neglebidende oplevelse for både atleterne og tilskuerne på det olympiske stadion i London.
Til sidst strøg amerikaneren Brittney Reese til tops og vandt guld efter en meget tæt finale, hvor blot seks centimeter adskilte de fire bedste.
Brittney Reese tog guldet med et spring på 7,02 meter og hentede dermed sit fjerde VM-guld i karrieren.
Hun vandt også VM-guld i 2009, 2011 og 2013.
Brittney Reese, der blev olympisk mester på samme stadion i 2012, vandt med et forspring på blot to centimeter til Darya Klishina.
Russeren konkurrerer under neutralt flag, fordi russisk atletik er udelukket fra at deltage ved de store mesterskaber.
Den regerende verdensmester og olympiske mester, amerikaneren Tianna Bartoletta, tog bronze med et spring på 6,97 meter.
Yderligere én centimeter bagude fulgte serberen Ivana Spanovic.
Hollænderen Dafne Schippers genvandt VM-guldet på kvindernes 200-meter, da hun klokkede ind i tiden 22,05 sekunder.
Marie-Josée Ta Lou fra Elfenbenskysten snuppede sølvet i 22,08 sekunder, mens bronzen gik til Shaunae Miller-Uibo fra Bahamas i 22,15 sekunder.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker