Amerikaner tangerer banerekord i Shanghai
Thomas Bjørn gik en godkendt runde, men det var amerikaneren Dustin Johnson, der stjal al fokus i anden runde ved WGC-HSBC Champions i Shanghai.
Den amerikanske golfspiller tangerede banerekorden på Sheshan International ved at gå runden i 63 slag, og han topper suverænt før weekendens finalerunder.
Dustin Johnson leverede hele 10 birdies og en enkelt bogey på sin vej mod den suveræne score.
Han fører samlet WGC-HSBC Chmapions i 132 slag.
Det er fem slag færre end en forfølgertrio, der består af amerikanerne Bubba Watson og Boo Weekley samt nordireren Rory McIlroy.
Sidstnævnte førte turneringen før anden runde, men en score i 72 slag sendte altså Rory McIlroy ned på andenpladsen.
Nordireren stod ellers for tre birdies på første halvdel af runden, men tre bogeys resulterede i, at McIlroy måtte nøjes med at gå i banens par.
Thomas Bjørn gik anden runde i 72 slag. Ligesom nordireren leverede danskeren tre birdies og tre bogeys på runden.
Samlet avancerede Thomas Bjørn to pladser til en delt 55.-plads blandt de 77 deltagere, som alle er videre til finalerunderne. Danskeren har brugt 146 slag.
WGC-HSBC Champions har en samlet præmiesum på 8,5 millioner dollar, cirka 46,5 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned