Amerikaner tangerer rekord for flest birdies i træk på PGA Touren
Kevin Chappell lavede ni birdies i træk fredag ved golfturneringen Greenbrier Classic i West Virginia, USA. Foto: Jared C. Tilton/Ritzau Scanpix
Jared C. Tilton/Ritzau Scanpix
Kun 11 golfspillere har formået at gå en runde i 59 slag ved en turnering på PGA Touren. Rekorden er 58 slag.
Den amerikanske golfspiller Kevin Chappell tangerede fredag rekorden for flest birdies i træk ved en turnering på PGA Touren.
Ved golfturneringen Greenbrier Classic i West Virginia, USA, lavede Chappell ni birdies i træk.
Det har kun amerikanske Mark Calcavecchia formået før ved Canadian Open i 2009.
De rekordmange birdies gav Chappell en samlet score på utrolige 59 slag.
Det er der kun ti andre før ham, der har formået ved en turnering på PGA Touren.
Kun amerikanske Jim Furyk har præsteret at gå en runde i 58 slag på PGA Touren. Det skete ved turneringen Travelers Championship i Cromwell i 2016.
Chappell kunne have tangeret Furyks rekord på 58 slag, men på hul 11, der var Chappels sidste, røg hans birdieput akkurat uden om hullet.
Det var Chappells første turnering siden en rygoperation.
- Jeg kunne ikke være mere stolt af mig selv lige nu, siger han på det efterfølgende pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.
Chappell ligger inden finaleweekenden i samlet ti under par efter en første runde i et over par.
Helt i front i 13 slag under par ligger amerikanske Scottie Scheffler, chilenske Joaquin Niemann og amerikanske Robby Shelton, der også lå nummer et efter første runde.
Danske Sebastian Cappelen, som netop har påbegyndt sin første sæson som fast spiller på PGA Touren, klarede sig også videre.
Den 29-årige fynbo ligger i fire slag under par på en delt 48.-plads.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde