Amerikaner udbygger stor føring i den alpine World Cup
Mikaela Shiffrin var hurtigste kvinde ned ad pisten lørdag i St. Moritz. Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Mikaela Shiffrin er godt på vej mod sin tredje samlede World Cup-sejr på stribe efter endnu en sejr i lørdag.
Amerikaneren Mikaela Shiffrin ligner et godt bud på den samlede vinder af kvindernes alpine World Cup, selv om sæsonen stadig er ung.
Lørdag var hun atter den hurtigste på pisten, da der blev kørt Super G-løb i schweiziske St. Moritz. Det var hendes World Cup-sejr nummer 47 i karrieren.
Shiffrin kom i mål i tiden 1 minut og 11,30 sekunder, og dermed var hun 0,28 sekunder hurtigere end hjemmebanehåbet Lara Gut, mens Tina Weirather fra Liechtenstein blev nummer tre.
Med sejren står Mikaela Shiffrin noteret for fire World Cup-sejre i sæsonen, og hun har lagt sig klart i spidsen for den samlede World Cup-konkurrence.
Her har amerikaneren opnået 589 point efter otte ud af 38 afdelinger. Schweizeren Michelle Gisin ligger nummer to med 296 point, mens nordmanden Ragnhild Mowinckel er nummer tre med 294 point.
23-årige Mikaela Shiffrin har i de seneste to sæsoner været suveræn i World Cuppen og taget den samlede sejr. Hun har også vundet to OL-guldmedaljer og tre VM-guldmedaljer.
Mændene afvikler deres World Cup-afdeling i franske Val d'Isere. Her vandt østrigeren Marcel Hirscher i storslalom og tog dermed sin 60. World Cup-sejr.
Han sejrede foran norske Henrik Kristoffersen og Matts Olsson fra Sverige.
Hirscher fører både den samlede World Cup-stilling og storslalom-stillingen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned