Amerikaner vinder iskold slopestyle-finale ved vinter-OL
23-årige Alex Hall var bedst af alle, da mændenes finale i slopestyle blev afviklet i minus 24 grader.
Den amerikanske skiløber Alex Hall vandt onsdag guld i mændenes slopestyle-konkurrence ved vinter-OL i Beijing.
Hall snuppede guldet foran landsmanden Nicholas Goepper, mens Jesper Tjader fra Sverige vandt bronze.
Den 23-årige amerikaners sejr blev grundlagt allerede i første runde, da Hall efter et spektakulært gennemløb blev belønnet med 90,01 point af dommerne.
Det kunne ingen af hans rivaler matche, og dermed kunne VM-bronzevinderen fra 2021 stille sig øverst på podiet ved konkurrencens afslutning.
Sølvvinderen Nicholas Goepper, der også blev nummer to i disciplinen ved vinter-OL i Pyeongchang i Sydkorea i 2018, fik 86,48 point for sit bedste gennemløb i anden runde.
Svenske Jesper Tjaders bedste score var 85,35 point.
I slopestyle på ski skal alle atleterne fuldføre tre gennemløb. Det bedste af disse bliver brugt til at finde vinderen.
Onsdagens finale blev afviklet under blå himmel, men i bidende kulde på Genting Snow Park i Zhangjiakou nord for Beijing.
Før finalen faldt temperaturen til minus 24,3 grader.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker