Amerikaner vinder overraskende guld i halfpipekonkurrence
Den 24-årige amerikaner Kaitlyn Farrington blev onsdag aften en overraskende, men fortjent guldvinder i kvindernes halfpipekonkurrence på snowboard ved vinter-OL i Sotji.
Allerede i semifinalen leverede hun det bedste resultat, og hun viste ingen nervøsitet, da hun skulle sikre sig sejren i den efterfølgende finale.
Hun lagde sig i vinderposition med gode gennemløb i finalen, og så kunne hun ellers bare vente på, at konkurrenterne gjorde sig færdige.
Den forsvarende OL-guldvinder, australieren Torah Bright, leverede et sidste gennemløb, som kunne skabe spænding om guldets placering, men hun fik en marginalt lavere bedste score med 91,50. Kaitlyn Farrington var noteret for 91,75.
Så kunne kun Kelly Clark fra USA ændre udfaldet. Men nogle skønhedsfejl gjorde, at hun ikke kom i betragtning til guldet.
Efter lang tids votering fra dommerne måtte hun tage til takke med bronzen, mens Torah Bright holdt andenpladsen og dermed fik sølv.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned