Amerikaner vinder sin første golfmajor ved PGA Championship
Søren Kjeldsen gik en flot sidste runde ved den amerikanske majorturnering, som blev vundet af Jimmy Walker.
Golfspilleren Jimmy Walker har vundet sin første majortitel ved PGA Championship i USA.
Det sker efter en tæt sidste runde, hvor Walker sluttede foran den forsvarende mester, australieren Jason Day.
Jimmy Walker var igen stærkt spillende på turneringens sidste dag, hvor han især holdt hovedet koldt, når han stod på greenen.
Golfspilleren, der ikke har klaret cuttet i tre af sine seneste fire majorturneringer, sikrede sig titlen med et put på lidt over en meter.
Den 37-årige amerikaner vinder dermed 1,8 millioner dollar samt trofæet.
- Det var en intens turnering, og det var en kamp hele dagen, siger Jimmy Walker, der gik hele 36 huller søndag.
Amerikaneren sluttede et enkelt slag foran sidste års vinder, Jason Day, efter en lang dag på den sejlende Baltusrol-bane i delstaten New Jersey, der har været ramt af regnvejr og torden.
Walker var således en af hele 49 spillere, der ikke fik færdiggjort tredje runde lørdag grundet vejret. Amerikaneren gik den fjerde og sidste runde i 67 slag, tre under par. Dermed sluttede han sammenlagt 14 under par.
Søren Kjeldsen var eneste tilbageværende dansker i turneringen, og han leverede en flot afslutning ved majorturneringen.
Den danske golfspiller, der skal være med i turneringen ved OL i Rio de Janeiro, gik runden i 65 slag, fem under par.
Søren Kjeldsen leverede fem birdies i runden, heraf tre på de sidste fem huller.
Det betyder, at han med samlet 277 slag, tre slag under par, ender turneringen på en 33.-plads.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde