Med 16.-seedede John Isners farvel til Australian Open er den sidste amerikanske herrespiller ude af dette års første grand slam-turnering.
Det er første gang i den tid, USA har haft deltagere med i Australian Open, at man ikke har mandlige tennisspillere tilbage blandt de sidste 16 i turneringen i Melbourne.
- Det er meget skuffende, siger John Isner, der afsluttede den amerikanske deltagelse med sit nederlag til Feliciano López fredag.
Tidligere har andre prominente navne som Mardy Fish og Andy Roddick forladt Melbourne med nederlag.
- Det er ikke en god præstation af amerikanerne. Jeg vidste, jeg var den sidste tilbage, og jeg ville gerne have fortsat, men sådan skulle det ikke gå, siger en skuffet Isner.
- Det er meget skidt, at vi ikke har nogen blandt de sidste 16. Vi må tage revanche næste gang, vi står i en stor turnering, lyder det fra Isner.
Sidst en amerikaner vandt turneringen i Melbourne var i 2003, hvor André Agassi endte med at løfte pokalen.
Men også andre af fortidens amerikanske tennishelte som John McEnroe, Pete Sampras og Jimmy Connors har triumferet i den store australske turnering.
Mardy Fish er øjeblikkets bedste amerikaner på verdensranglisten. Han er placeret på 8.-pladsen, men mangler fortsat for alvor at gøre sig gældende i en grand slam-turnering.
Fish tabte denne gang i anden runde til den useedede colombianer Alejandro Falla.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde