Amerikansk bank skyder 26 milliarder ind i Super League
De klubber, der stifter Super League, kan se frem til 1,7 milliarder til at starte med fra den amerikanske storbank JP Morgan. Foto: Pierre-Philippe Marcou, Paul Ell/Ritzau Scanpix
Pierre-Philippe Marcou, Paul Ell/Ritzau Scanpix
Det er den amerikanske bank JP Morgan, som finansierer Super League med et milliardbeløb.
Der er mange penge i ryggen på den foreslåede udbryderliga Super League.
Således bekræfter den amerikanske bank JP Morgan, at den finansierer den omdiskuterede fodboldliga.
- Jeg kan bekræfte, at vi finansierer aftalen, men har ikke yderligere kommentarer lige nu, siger en talsperson for JP Morgan ifølge AFP.
12 klubber fra England, Spanien og Italien har lagt planerne frem om Super League, og banken udsteder som start 3,5 milliarder euro. Det svarer til 26 milliarder danske kroner. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
De penge skal deles mellem de indtil videre 12 stiftende klubber og yderligere tre stiftende klubber, som endnu ikke er fundet.
Dermed kan 15 klubber til en start se frem til 1,7 milliarder kroner hver.
De 12 klubber, der er med indtil videre, er Liverpool, Manchester United, Arsenal, Chelsea, Manchester City, Tottenham, Real Madrid, FC Barcelona, Atlético Madrid, Juventus, Inter og AC Milan.
Derudover bliver der plads til fem klubber mere, og de skal findes ved kvalifikation hvert år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned