Amerikansk fodboldboss: Tak til Beckham
Det engelske fodboldikon David Beckham har leveret på alle fronter, efter at han i 2007 skiftede fra Real Madrid til Los Angeles Galaxy i den bedste amerikanske fodboldrække Major League Soccer (MLS).
Den ros får 37-årige Beckham fra MLS-boss Don Garber forud for lørdagens finale om MLS-mesterskabet mellem LA Galaxy og Houston Dynamo.
Kampen bliver Beckhams sidste i MLS, inden har drager på karrierens sidste eventyr.
- Der er ikke en fodboldfan på hele kloden, som ikke kender LA Galaxy og Major League Soccer, og David har spillet en signifikant rolle i forhold til det, siger Garber ifølge AFP.
Det er endnu uvist, hvor Beckham fortsætter karrieren.
- Jeg er heldig. I en alder af 37 år har jeg fået nogle ret interessante muligheder, og der er allerede noget konkret på bordet, siger Beckham til Sky Sports.
På rygteplan er Beckham sendt til den storsatsende franske klub Paris Saint-Germain og engelske Queens Park Rangers, som i øjeblikket ligger sidst i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker