Amerikansk fodboldklub køber sig ind i Lyngby
Superligaklubben Lyngby har fået MLS-klubben Philadelphia Union som minoritetsejer. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Lyngby har indgået et sportsligt samarbejde med Philadelphia Union, der køber sig ind i den sjællandske klub.
Den nordamerikanske fodboldklub Philadelphia Union har valgt at købe sig ind i superligaklubben Lyngby.
Helt præcis er det Union Sports and Entertainment, ejergruppen bag Philadelphia Union, der køber ti procent af Lyngby og dermed bliver minoritetsejer.
MLS-klubben har sikret sig en option på at erhverve sig yderligere ti procent af aktierne i Lyngby. Det meddeler Lyngby tirsdag på klubbens hjemmeside.
Tommy Petersen, der er bestyrelsesformand i Lyngby, forklarer, at klubben i de seneste år har ledt efter og talt med mere end 20 interesserede investorer.
Ejergruppen Friends of Lyngby har dog ikke fundet den rigtige investor før nu.
- Nu er vi lykkedes med vores kongstanke: En model, hvor Friends of Lyngby fortsat er ejer, men hvor vi får en medinvestor på det sportslige område, der matcher vores klubs ambitioner, siger Tommy Petersen.
Niels Sørensen, Union Sports and Entertainments danske repræsentant, indtræder samtidig i bestyrelsen i Lyngby.
Jay Sugarman, bestyrelsesformand i Union Sports and Entertainment, regner med, at klubberne kan hjælpe hinanden gennem vidensdeling og strategisk samarbejde.
- Vores dialog med Lyngby Boldklub har bekræftet for os, at de er en klub, der deler lignende værdier og ambitioner med Union, og vi ser frem til et gensidigt succesfuldt forhold fremadrettet, siger Jay Sugarman.
Philadelphia Union er grundlagt i 2008 og råder i truppen over den tidligere Brøndby-angriber Mikael Uhre samt Lyngby-talentet Sanders Ngabo.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde