Amerikansk golfspiller vinder sæsonfinale og enorm præmie
Dustin Johnson med FedEx-pokalen efter den afsluttende runde af Tour Championship. Foto: Adam Hagy/Ritzau Scanpix
Adam Hagy/Ritzau Scanpix
Dustin Johnson tager sejren i PGA Tours gennemgående turnering, FedEx Cup, og vinder 15 millioner dollar.
Den amerikanske golfspiller Dustin Johnson sikrede sig mandag en jackpot på 15 millioner dollar, da han med en sejr i Tour Championship i Atlanta vandt FedEx Cup, der er en gennemgående turnering på PGA Tour.
Den store pengepræmie svarer til 94,5 millioner kroner.
Inden mandagens afsluttende runde af Tour Championship havde Johnson, der er nummer et på verdensranglisten, et forspring på fem slag.
Han kom gennem de 18 huller i to slag under par og sluttede sammenlagt tre slag foran nummer to.
- Det er et meget svært trofæ at vinde, siger den 36-årige Johnson om FedEx Cuppen.
- Jeg havde en masse gode spillere lige i hælene, og det blev tæt til sidst.
Xander Schauffele og Justin Thomas var på et tidspunkt kun to slag efter, men Johnson lod sig ikke indhente.
De bedste 30 spillere i løbet af hele sæsonen på PGA Tour var kvalificeret til sæsonfinalen.
Sidste års vinder, nordireren Rory McIlroy, sluttede på en delt ottendeplads.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde