Amerikansk golfstjerne ryger ud af top-100 efter 28 år
Phil Mickelson spiller på den amerikanske PGA Tour. Foto: Carmen Mandato/Ritzau Scanpix
Carmen Mandato/Ritzau Scanpix
Den femfoldige majorvinder Phil Mickelson ryger ud af top-100 på verdensranglisten for første gang i 28 år.
Siden 1993 har Phil Mickelson været rangeret som en af verdens 100 bedste golfspillere, men ved mandagens opdatering af ranglisten fik den rekordlange stime en ende.
Her dumpede den 50-årige amerikaner ned på 101.-pladsen.
I størstedelen af sin professionelle karriere har han været regnet som en af sportens fremmeste spillere. Siden 2013 er der dog blevet længere mellem turneringssejrene, og i roligt tempo er han dumpet ned på verdensranglisten.
Selv om han står noteret for 54 turneringssejre som professionel, og fem af dem er vundet i majorturneringer, har "Lefty" aldrig været nummer et i verden.
Til gengæld har han rekorden for at have tilbragt mest tid på verdensranglistens andenplads. Samlet har han været nummer to i verden i en periode på 270 uger, hvilket svarer til lidt over fem år. I samtlige de uger lå han bag superstjernen Tiger Woods.
Derudover er Mickelson noteret for 11 andenpladser i majorturneringer, hvorfor han i en årrække var omtalt som golfens "evige toer".
Rasmus Højgaard er den eneste dansker, der ligger foran Phil Mickelson på verdensranglisten. Teenageren fra Billund ligger nummer 76 i verden. Den næstbedste dansker er Joachim B. Hansen, der ligger nummer 154.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker