Amerikansk legende sviner Lance Armstrong til
Foto: Andrew Cowie /Scanpix
Andrew Cowie /Scanpix
Tre gange vandt Greg LeMond Tour de France, og amerikaneren er rasende over, at landsmanden Lance Armstrong i sit meget omtalte interview med Oprah Winfrey sagde, at Touren ikke kan vindes uden doping.
- Armstrong har ødelagt alle, som har haft succes i cykelsporten. Jeg bliver rasende, når jeg hører, at Touren ikke kan vindes uden brug af doping, siger Lemond til cyclingnews.com.
Armstrong er blevet frataget sine syv Tour de France-sejre fra 1999 til 2005, så i dag er LeMond den eneste amerikaner til at have vundet det franske løb.
Lemond kalder Armstrong for en "middelmådig" rytter.
- Hvis Armstrong havde givet Floyd Landis og Tyler Hamilton det samme stof, som han selv tog, ville Armstrong aldrig have vundet.
- De ville have slået ham, siger LeMond med henvisning til Armstrongs tidligere holdkammerater, der begge er røget i dopingfælden for flere år siden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned