Amerikansk milliardær køber Premier League-klub
Premier League-klubben Fulham får ny ejer.
Den engelske fodboldklub meddeler på sin hjemmeside, at den amerikanske milliardær Shahid Khan er klubbens nye ejer.
Han overtager London-klubben fra en anden milliardær, Mohamed Al Fayed, som har haft ejerskabet af Fulham i 16 år.
Han fik med sine mange penge ført klubben tilbage til den bedste engelske fodboldrække i 2001, men det lykkedes ikke Fulham at tage skridtet op til de helt store klubber.
Shahid Khan, der oprindeligt er fra Pakistan, er i forvejen sportsinteresseret.
Han ejer således NFL-klubben Jacksonville Jaguars, som han købte i slutningen af 2011.
Premier League har godkendt overtagelsen, som betyder, at Shahid Khan kommer til at have det fulde ejerskab af Fulham.
Klubben sluttede som nummer 12 i Premier League i sidste sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde