Amerikansk skidronning fortsætter World Cup-dominans
Mikaela Shiffrin tog fredag sin 49. World Cup-sejr i karrieren (arkivfoto). Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Med sin sejr fredag i storslalom fortsætter Mikaela Shiffrin med at dominere kvindernes alpine World Cup.
Der er Mikaela Shiffrin, og så er der alle de andre.
Sådan er det i hvert fald efterhånden ved at udvikle sig inden for kvindernes alpine World Cup i den nuværende sæson.
Fredag vandt den 23-årige amerikaner, da der blev kørt storslalom i franske Courchevel. Dermed har den forsvarende World Cup-vinder sejret i seks af de 12 løb, der indtil videre er blevet kørt på tværs af discipliner.
Tyske Viktoria Rebensburg blev nummer to fredag, mens franske Tessa Worley tog tredjepladsen.
Med sejren udbygger Shiffrin sin i forvejen massive føring i den samlede World Cup-stilling.
Hun har nu 789 point, hvilket er over dobbelt så mange som Ragnhild Mowinckel har på andenpladsen. Nordmanden har indtil videre skrabet 367 point sammen.
Amerikaneren har nu vundet 49 World Cup-løb i karrieren, hvoraf 34 af dem har været i slalom. Fredagens sejr var hendes syvende i storslalom. Shiffrin er desuden forsvarende olympisk mester i storslalom.
I denne World Cup-sæson er det både blevet til sejre i slalom, Super G, parallelslalom og nu altså storslalom.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde