Lindsay Vonn på vej mod sejren i meribel i dag. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Skistjernen Lindsey Vonn vandt torsdag Super G-løbet i Meribel og sin samlede World Cup nummer 19.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den amerikanske skistjerne Lindsey Vonn vandt torsdag Super G-løbet i den franske skisportsby Meribel.
Med den vandt hun også sæsonens samlede World Cup i Super G.
Det var den amerikanske kvindes World Cup-sejr nummer 67, og ikke mindst var det hendes samlede World Cup-sejr nummer 19.
Hun modtog således sin 19. krystalglobus for præstationen. Det samme som den svenske skilegende Ingemar Stenmark nåede at vinde i sin karriere i perioden fra 1975 til 1984.
Lindsey Vonn vandt sin 18. samlede World Cup, da hun vandt i styrtløb onsdag.
Annonce
Hun kom ind til dagens Super G med et forspring på kun otte point til østrigeren Anna Fenninger
Da Fenninger var løber nummer 15 på pisten, satte hun pres på ved at sætte bedste tid med 1.08,19 minut. Lindsey Vonn startede kun fire pladser længere bagud og den 30-årige amerikaner stod for presset. Hendes 1.07.70 var bedste tid.
- Anna lagde pres på mig. Jeg vidste godt, at hun førte, da jeg stod på toppen, så jeg måtte bare gøre det så godt, jeg overhovedet kunne, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.
Bemærkelsesværdigt var det også, at sejren var den 30-årige amerikaners ottende, siden hun kom tilbage fra en alvorlig knæskade.
- Denne sæson har været meget op og ned. På grund af mine skader har jeg ikke haft lejlighed til at træne så meget. Men når jeg træner, og jeg har selvtillid, løber jeg så godt, som jeg har gjort i disse dage, siger hun videre.
Sloveneren Tina Maze blev nummer tre i dagens Super G.
Lindsay Vonn på vej mod sejren i meribel i dag. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde