Amerikansk svømmedronning scorer VM-hattrick
Missy Franklin har udviklet sig til at være en af de helt store profiler i svømmesporten.
Onsdag aften sikrede den 18-årige amerikaner sin tredje guldmedalje ved VM i Barcelona, da hun vandt finalen i 200-meter fri.
Missy Franklin vandt i tiden 1.54,81 minutter foran den forsvarende verdensmester, italieneren Federica Pellegrini, der svømmede i 1.55,14 minutter.
Franske Camille Muffat vandt bronze i 1.55,72 minutter.
Missy Franklin har også vundet VM-guld i 100-meter rygsvømning og i holdkappen i 4x100-meter fri ved årets VM-stævne i Barcelona.
Sidste år vandt hun fire guldmedaljer ved OL i London.
Færingen Pál Joensen, som sidste år stillede op for Danmark ved OL, blev nummer syv i finalen på herrernes 800-meter fri.
Kineseren Sun Yang vandt guld og forsvarede således sin VM-titel fra Shanghai i 2011.
Tidligere ved årets VM vandt han guld på 400-meter fri.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde